UBL 1.0 Danske Regioner
UBL-1.0 Regioner er en dansk implementering af den internationale UBL-1.0 standard. UBL-1.0 Regioner er defineret af Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen) og Medicoindustrien, der er en brancheorganisation for leverandører af medicoteknisk udstyr. Standarden er udviklet i et landsdækkende projekt kaldet "Medicoprojektet".
Medicoprojektet har valgt at lægge vægt på en international standard, hvor der er mulighed for at implementere et fuldt Ordre-til-faktura forretningsscenarie. UBL-1.0 (Universal Business Language) er den første officielle UBL-standard. Standarden definerer forretningsdokumenter som f.eks. ordrer, ordrebekræftelse, følgeseddel og faktura.
Standarden udgives og vedligeholdes af OASIS UBL Technical Commitee. Denne standard er baseret på et defineret forretningsscenarie UBL-Order-To-Invoice version 1.0.