Generel ebXML
ebXML (Electronic Business using eXtensible Markup Language) er en pendant til EDI (Electronic Data Interchange), men baseret på anvendelse af XML i stedet for EDIFACT. ebXML udnytter de fleksible muligheder som XML teknologien giver til forskel fra EDIFACT, der er baseret på en relativ fast struktur.
Populært sagt er ebXML en standard for at udveksle elektroniske data over internettet på en sikker og pålidelig måde.
ebXML omfatter flere forskellige standarder, hvorfor den kan betragtes som en "paraplystandard". De væsentligste af de underliggende standarder er følgende:
- BPSS (Business Process Specification Scheme) er en standard for beskrivelse af, hvilke dokumenter og transaktioner, der kan forekommer i et forretningsflow og hvilke roller aktørerne kan indtage i processen.
- UBL (Unified Business Language) er en standard for forretningsdokumenter f.eks. ordre, ordrebekræftelse og faktura m.v. i XML.
- CPP (Collaboration Protocol Profile) er en standard for beskrivelse af en virksomhed og dens muligheder for at udveksle dokumenter og meddelelser baseret på ebXML.
- CPA (Collaboration Protocol Agreement) er en standard for aftalen mellem to parter om udveksling af data under ebXML standarden
- ebMS (ebXML Messaging Service Specification) er en standard for, hvorledes dataudvekslingen foregår over internettet.